smykker

Mennesket har altid brugt smykker. På tværs af geografi, kultur og tid har ædle metaller forarbejdet til fine figurer og mønstre været en fast bestanddel af vores liv og dagligdag, og hvis der er noget som kan få en til at føle sig forbundet med fortiden, når man besøger et museum, er det de flotte smykker, som ofte er flere tusinde år gamle. Vi kan have svært ved at forestille os deres verden, men lige netop her anes der en forbindelse: de var ligeså vilde med smykker, som vi er! Smykker giver os muligheden for at trække vores outfits i forskellige retninger og gøre dem mere casual eller formelle, og at så små ting kan have så stor en effekt, er måske også en af grundene til, at smykker kan blive ved med at fascinere os. Skal det være de små diskrete ørestikker eller de tunge guldringe i dag? Er outfittet i forvejen meget formelt, kan man forsøge at file nogle af de skarpe kanter af ved hjælp af smykker som giver et mere casual look, og omvendt kan man også bruge diskrete og formelle (øre)ringe til at betone business-delen af business casual i en arbejdsmæssig sammenhæng. Mulighederne er mange, og det er kun fantasien som sætter grænser!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *